Den virtuelle cirkel for pløjning – Humus og Co2 lagring

Brugen af marker og jordbearbejdningsstrategier påvirker CO2 udledningen og dermed også den globale opvarmning. Humus indholdet i jorden spiller en stor og vigtig rolle i lagringen af kulstof. Pløjning som etableringsmetode hjælper med til at skabe humus og dermed reducere CO2 udledningen, samt reducere N2O udledningen som er op til 300 gange mere skadelig end CO2.

Ulig alle andre økonomiske sektorer, kan landbrug og skovbrug lagre kulstof, og derved virke som en naturlig drivhusgas opbevaring.

Jordbearbejdningsstrategien bidrager til klimabeskyttelsen

Jord kan lagre kulstof og derved agerer som et kulstof dræn. Ligeledes kan jordens kulstof frigøres ved udledning af CO2 og kvælstof ved hjælp af nitrøse gasser (N2O), hvilket vil øge drivhusgas udledningen.  

Det er vigtigt at interessere sig for, hvordan vi bruger markerne og med hvilken strategi, samt de ændringer som pågår i jorden. Dette for at opnå indflydelse på den globale opvarmning.

Følgende kapitel definer CO2, N2O og humus, forklare sammenhængen, samt afslører resultaterne af videnskabelige studier foretaget ved at sammenligne forskellige dyrkningsstrateCO2 og plantevækstgier i forhold til mængden af CO2 og N2O udledninger.

CO2 og plantevækst

Kulstof begynder i luften som C i CO2. Gennem fotosyntese optager planterne kulstof fra CO2 kombineret med hydrogen fra vand i jorden (H2O), samt bruger energi fra solen til at producere sukker(CH2O). Til sidst tager en plantemetabolisme det sukker og gør de komplekse molekyler genkendelige som en plante, senere omtalt som organisk materiale.

Uforligenlig jordopbevaringskapacitet af CO2

Landbrugsjord er med længder den største jordbaserede opbevaring af organisk kulstof. Med det i mente at jordens kapacitet variere meget fra region til region, afhængig af jordtyperne. Tørvejorde kan eksempelvis lagre langt større mængder organisk kulstof end de mere mineralske jorde.

Humus: nøglen til jordens frugtbarhed

Humus finds i jordens øverste jordlag. Den gængse opfattelse af en sund jord sammensætning vises herunder:

Humus består af organisk material, som planterester, omdannet af dyr og mikroorganismer. Det giver næring til planter, absorbere vand som en svamp og holder jorden sammen. 

Humus har en positiv effekt på udbyttepotentialet og udbyttesikkerheden fra jorden. Et højt humus indhold kan øge kapaciteten for vand optagelse i jorden, og derved vandtilgængeligheden. I tillæg varmes en humusrig jord hurtigere op, grunden den mørke farve, og dermed understøtter plantens vækst.   

Humus – CO2 og klimabeskyttelse

Ca 60% af humus består af kulstof, og dermed er kulstof det vigtigste element af jordens organiske stoffer. Kulstof mængden i humus er resultatet af et kompleks sammemspil mellem:

• mængden og sammensætningen af det iblandede material i jorden
• omdannelse, nedbrydning og stabilisering af organiske materialer

Image credit : © Agroscope (Gabriela Brändle, Urs Zihlmann), LANAT (Andreas Chervet)

Humus bærer et stort ansvar for klimaet: hvis tilgange af kulstof til jorden falder, så frigives kulstofdioxid (CO2). Hvis tilgangen af kulstof øges, bindes mere CO2 til jorden. En stabil humusmængde (kg/ha) er særlig vigtigt for klimabeskyttelsen.  

Humus og pløjning

Jorden humus indhold skal bevares. Når man vurderer indvirkningen på humusindholdet i forskellige afgrødeetableringssystemer, er resultaterne klare: No-till og reduceret jordbearbejdning har ingen positiv effekt på humusetableringen!

Ud fra mere end 100 markstudier, udført i Tyskland, har Thünen Institute analyseret den samlede jordprofil og konkluderer: afgrødeetablering uden jordbearbejdning resultere i langt mindre lagring af kulstof pr hektar og år. I mange studier var der endda tab af humus. Kilde: Thünen Report Nr 64, November 2018, side 194ff.

Forklaring er givet af Dr. Axel Don, Thünen Institute: ”Humus opstår fra rod og afgrøderester, såvel som fra organisk gødning, såsom husdyrsgødning. Det i blande jorden i de øverste jordlag . Uden vending af jorden med plough, vil den nydannede humus forblive tæt på overfladen og bliver ikke mikset ensartet i jordlagene. En yderligere negativ effekt ved ikke at løsne jorden op er en sandsynlig forøgelse af den mikrobielle nitratnedbrydning samt højere udledning af nitrøse gasser. De nitrøse gasser er 300 gange mere skadelige for klimaet end CO2!”  

Lignende resultater og konklusioner vises også i et pan-europæisk studie kaldet, ”Catch C Project” 

Hvorfor pløjning med Kverneland?

Pløjning refereres, i forskningsmæssig sammenhæng, som en effektiv etableringsmetode, der bidrager til humus genereringen, binder CO2 og modvirker afgivelse af nitrøse gasser til atmosfæren. Pløjning skal udføres bedst muligt, og med Kverneland´s underplove sikres netop det. Kverneland´s underplove er udviklet til at håndtere flest mulige jordtyper og er verdenskendte for pløjning af høj kvalitet. Pløjning med Kverneland er skridtet mod høje udbytter og indtægter: effektiv såbedsforberedelse uden brug af kemi, sikker bekæmpelse af ukrudtsarter, snegle og skadedyr. Ploven genopretter skadede marker og skaber de optimale forhold for plante vækst ved at bidrage til den ideelle balance mellem luft-vand-mineraler og humus.