"Efter min mening giver pløjning gode afgrøder, selv under ekstreme forhold. Den enkle og robuste konstruktion og de nemme justeringer er de største fordele ved vores Kverneland-plov."
Johannes Bendele Tysk mester i pløjning
HVORFOR PLØJER MAN? HVORFOR PLØJE MED EN KVERNELAND MASKINE?
DIN JORD ER DIT AKTIV!
Det er vigtigt at bevare den og samtidig tjene penge på den.
At tænke som dig ligger i vores DNA. Ole Gabriel Kverneland, vores grundlægger, uddannet i landbrug og sortsmed, forstod udfordringerne i landbruget Kverneland ligger midt i en landbrugsregion, og en række af Kvernelands medarbejdere i forsknings- og udviklingsafdelingerne, produktchefer, agronomer er også landmænd. Nogle er endda nationale og verdensmestre i pløjning. Vi forstår nutidens udfordringer i landbruget og udvikler løsninger.
Kverneland Group fokuserer på at udvikle løsninger, der fremmer bæredygtig jordforvaltning og forbedrer landbrugets produktivitet
FORDELE VED PLØJNING
Pløjning er en vigtig og meget effektiv landbrugspraksis til forberedelse af såbedet, hvilket er afgørende for at optimere afgrødernes vækst. Ved hjælp af en plov kan landmænd effektivt håndtere og kontrollere ukrudt, snegle og skadedyr og sikre et rent og frugtbart miljø til plantning. Desuden hjælper pløjning med en grundig nedbrydning og indarbejdning af afgrøderester, hvilket forbedrer jordens struktur og frugtbarhed.
Med en forpligtelse til kvalitet og innovation er Kvernelands plove det smarte valg for landmænd, der er dedikeret til ekspertise og bæredygtighed i landbruget.
PLØJNING MED KVERNELAND ER RENTABEL OG BÆREDYGTIG:
-
Det meste af Kvernelands stål er købt som genbrugsstål.
- Kvernelands stål er unikt. De indkøbes i Europa fra leverandører, som vi har udviklet specifikke formler sammen med. De kan derfor få nye egenskaber som formhukommelse, diamanthårdhed osv... takket være vores særlige Kverneland-varmebehandling.
- Kvernelands plove er nemme at indstille og justere.
- Lettere plove end konkurrenterne giver mange fordele: lavere trækkraft og løftekapacitet passer til mindre arealer.
- Mindre brændstofforbrug.
- Minimeret potentiel jordpakning, mindre slid på plovens dele, mindre belastning på traktoren og dermed længere levetid.
- Spar tid og penge: 2 operationer i én til øjeblikkelig genkonsolidering af jorden.
- Fleksibilitet: at pløje fra dybt til lavt med alle Kvernelands plove.
- Bredt udvalg af tilbehør, der passer til alle forhold. De kan også forhindre potentielle plovfurer
Dyb til overfladisk pløjning med alle Kverneland-kroppe
CO2-UDLEDNING OG PLØJNING
PLØJNING ER EN AF DE BEDSTE METODER MOD CO2-UDLEDNING
Vidste du, at pløjning er den mest effektive metode til etablering af afgrøder for at begrænse CO2-udledningen?
Catch-C-projektet er en europæisk undersøgelse. Den samler data fra 291 langtidseksperimenter. Konklusionen er, at konserverende jordbearbejdning og direkte såning genererer 23 % og 32 % mere CO2-udledning end pløjning. Årsagen er, at de organiske materialer nedbrydes på jordoverfladen. Pløjning binder kulstof. Nedbrydningen i humus sker under overfladen.
Pløjning reducerer CO2 mere end andre jordbearbejdningsmetoder
UOVERTRUFFEN CO2-LAGRINGSKAPACITET I JORDEN
Jorden er en vigtig komponent i det globale kulstofkredsløb, idet den fungerer som et vigtigt lager for organisk kulstof, især i landbruget. Når det forvaltes klogt, kan pløjning forbedre denne lagringskapacitet. Pløjning lufter jorden, forbedrer dens struktur og blander organiske rester fra overfladen dybere ned i jordprofilen. Denne inkorporering af organisk materiale øger jordens evne til at holde på kulstof og kan dermed potentielt låse mere CO2 ude af atmosfæren. Det gavner ikke kun miljøet ved at bidrage til at reducere det atmosfæriske CO2-niveau, men beriger også jorden og fremmer en sundere afgrødevækst.
CO2-lagringskapaciteten varierer meget fra region til region afhængigt af jordtypen. Tørvejord kan f.eks. lagre langt mere organisk kulstof end mineraljord.
PLØJNING ER EFFEKTIV MOD SORT GRÆS
Pløjning er en dokumenteret miljøvenlig metode mod sort græs (70 % kontrol)
“Pløjning af høj kvalitet med god inversion af furen begraver frøene i en dybde, hvor det er usandsynligt, at kimplanter kommer op (>5 cm). Sortgræsfrø er relativt ikke-vedvarende i frøbanken, så pløjning bringer kun få levedygtige frø op til overfladen. Dette gælder især for rotationspløjning (f.eks. pløjet en gang hvert 3-6 år). Pløjefri dyrkning og især overfladisk jordbearbejdning uden inversion har en tendens til at favorisere engrapgræs, fordi nyspredte frø forbliver nær jordoverfladen. Hvis det ikke lykkes at bekæmpe sortgræs effektivt i sådanne systemer, kan det resultere i en meget hurtigere stigning i angrebet (mere end ti gange om året) end i systemer baseret på årlig pløjning.”
Sortgræs udfordrer afgrødeudbyttet; det er afgørende at håndtere det
De gennemsnitlige kontrolniveauer, der er nævnt på denne side, er baseret på en omfattende gennemgang af mere end 50 markforsøg*.
*P J W Lutman, S R Moss, S Cook and S J Welham (2013), Weed Research, 53: 299–313.
Potentielle niveauer for bekæmpelse af sortgræs i forbindelse med en integreret tilgang baseret på ikke-kemisk (grønne søjler) og kemisk (rød søjle) bekæmpelse, Kilde : AHDB: Integrated management of black-grass | AHDB
PLØJNING ER DET MEST EFFEKTIVE ALTERNATIV TIL GLYPHOSAT
“Når man undgår glyphosat, er pløjning det mest effektive alternativ til langsigtet ukrudtsbekæmpelse i dyrkningssystemer for vinterhvede i Nordvesteuropa«. Det er ikke på bekostning af afgrødeudbytte eller rentabilitet. Modelberegninger viser, at pløjning også kan bruges til at opretholde afgrødeudbytte og fortjeneste.
I mellemtiden forbedrer alternative sædskifter biodiversiteten, men øger miljørisikoen fra herbicider. Integreret ukrudtsbekæmpelse kræver til gengæld solid viden om ukrudtets økologi og biologi."
Disse konklusioner blev offentliggjort den 5.04.2024 af forskere fra Rothamsted Research Center (UK) og kan læses her: Study: Trade-offs constrain the success of glyphosate-free farming | Scientific Reports (nature.com)
Kverneland 3300 S variomat - Den ideelle plov til alle forhold!
PLØJNING BEKÆMPER UKRUDT MEGET EFFEKTIVT
Pløjning er en meget effektiv ikke-kemisk metode til at bekæmpe ukrudt. Teorier og praksis er enige. Det er nogle gange den eneste teknik til ukrudtsbekæmpelse, som det blev demonstreret i tilfældet med sortgræs. Det er også den anbefalede ukrudtsbekæmpelsesteknik, når man stopper med Glyphosate. Ikke mindst med ønsket om at reducere brugen af kemikalier i landbruget er pløjning som en mekanisk proces miljøvenlig. Pløjning begraver ukrudt og ukrudtsfrø under jorden, hvilket forhindrer deres adgang til sollys og næringsstoffer, og dermed begrænses deres vækst.
Taneli Hyttinen, landmand i Finland fortæller:
“Jeg har forsøgt at bearbejde min jord uden plov i nogle år, for nylig. Det skyldtes en almindelig tendens til at spare omkostninger. Men jeg må indrømme, at resultatet blev det modsatte: Jeg måtte se færre udbytter i øjnene sammen med en stigning i ukrudtet, som var svært at kontrollere.”
Landmandens beretning fra Taneli Hyttinen, Finland. 122 ha gård; byg, hvede, havre, raps, spidskommen.
PLØJNING SIKRER UDBYTTE
Vidste du, at pløjning sikrer udbytte og samtidig forebygger sundhedsrisici?
Undersøgelsen »Catch-C Project«, der blev gennemført i 291 langvarige forsøg i Europa, konkluderer, at pløjning sikrer udbyttet sammenlignet med andre metoder til etablering af afgrøder som f.eks. konserverende jordbearbejdning eller direkte såning. Pløjning kan give et rent såbed, så flere frø kan spire. De spirer også i et sikkert miljø, hvor der er færrest svampe sammenlignet med konserverende jordbearbejdning og direkte såning
Lavere potentiale for svampesygdomme
Pløjning hjælper med at reducere svampesygdomme, som det tydeligt fremgår af en undersøgelse fra Kiel Universitet i 2012.
Pløjning giver gode afgrøder
Pløjning gavner jorden
Pløjning forbereder såbedet