"F-drill er designet til at give landmænd og entreprenører ekstra fleksibilitet, da den kan tilpasses til alle former for landbrugssystemer", påpeger Sebastian Koers, produktchef hos Kverneland Group Soest. "Denne frontbunker er klar til at blive kombineret med forskellige redskaber og til drift i forskellige arbejdsbredder. Der kan udbringes et bredt udvalg af fine til større frø og gødning. Det er muligt at så og gøde i én arbejdsgang samt at kombinere udbringning af frø og følgesæd."
Om foråret kan Kverneland f-drill anvendes som gødningsbeholder med Optima F eller f.eks. i kombination med Kultistrip til stribearbejdning. Når den kombineres med en såkombination med motorsharve, som f.eks. Kverneland e-drill, kan f-drill bruges som en ekstra frøbeholder til såning af følgesæd eller forårsafgrøder. Om sommeren og efteråret kan beholderen kombineres med Kvernelands serie af motorsharver og de velkendte skårstænger for at få en kompakt kombination med en arbejdsbredde fra 3,0 til 6,0 m.
Sikkerhed for operatøren og nem manøvrering
Kverneland f-drillens modulopbygning sikrer en jævn vægtfordeling på hele maskinarrangementet, hvilket giver traktoren den bedste balance ved maksimal kapacitet. Dette forbedrer både sikkerheden og manøvredygtigheden, samtidig med at føreren får et ubegrænset overblik over hele maskinopstillingen. Hjulpakkeren med løftefunktion aflaster forakslen, samtidig med at den gode styringsevne bevares. Pakkeren er selvstyrende og trækfast, hvilket reducerer kraftbehovet og brændstofforbruget. Den fås som basisversion og som en ISOBUS-styrede komfortversion.
Alternativt kan der fås et vægtkit.
Standard og Duo
Frontbunkerne fås i to størrelser og to versioner. F-drill compact har en kapacitet på 1600 liter og f-drill maxi på op til 2200 liter. Standardudgaven er udstyret med en ELDOS-doseringsenhed. Der kan enten fyldes frø eller gødning i beholderen. Højere udbringningsmængder kan opnås med duoversionen, da to ELDOS-enheder fordeler to gange op til 400 kg/ha af en type gødning eller frø. De store mængder er nemme og pålidelige og sikres af venturisystemet uden behov for et tryksystem.
Nem tilslutning med elektronik
ISOBUS e-com-softwarens "plug and play"-kompatibilitet gør det muligt at tilslutte f-drill til enhver ISOBUS-kompatibel traktor, så den kan bruges fuldt funktionelt af traktorens egen terminal.
Alternativt kan Kvernelands IsoMatch Tellus Pro- eller IsoMatch Tellus GO+-terminaler anvendes. Begge er fuldt ISOBUS-kompatible. Traktorer, der ikke er ISOBUS-traktorer, kan opgraderes til ISOBUS-standard med IM Tellus-serien.
f-drillserien står for bæredygtighed, fleksibilitet, effektivitet og intelligens - for at være klar til fremtiden.
f-drill compact og f-drill maxi vil være fuldt tilgængelige fra 2023.