Familiegården fortsætter med Emma

Kverneland i generationer

Familiegården fortsætter med Emma

Siden 1954 har Haywards Farm i Dorset  været drevet af Foot-familien.
I dag driver Emma (24) og hendes far Christopher (58) sammen mere end 500 hektar forskellige afgrøder. Her er Emmas fortælling om gårdens udvikling gennem tiden, og om hendes hverdag.

- Min far og jeg driver lige over 500 hektar, og i tillæg har vi 24 stk. kvæg og 20 får til græsning på græsarealer. Markernes areal varierer fra 6-80 hektar, og omfatter vinterhvede, vinter- og forårsbyg, raps og vinterhavre.

Emma and father with machine

 

Emmas bedsteforældre grundlagde Haywards Farm. De købte to stykker jord i 1954 og byggede en bungalow og en lade. Med tiden blev de tilstødende marker købt, og gården voksede efterhånden til at værepå 430 hektar. På en af markerne lå der en gammel hytte med en lade, der blev kaldt Haywards Cottage, så de kaldte gården Haywards Farm.

”De startede i 1954 med malkekøer og i 1958 byggede de en malkestald og øgede antal køer på gården. De dyrkede korn og byggede i 1965 en lade til opbevaring og tørring.

Desuden købte de 100 får.

I 1972 solgte de malkekøerne og gik over til kødkvæg.

- I 1974 blev der købt 98 hektar tilstødende jord. I 80'erne skar min far og bedsteforældre antallet af avlsfår ned til 40 stk, og de købte i 600 lam, og i 1996 begyndte de at dyrke raps”.

Spørger man Emma om, hvad hun har lært af sin far og sine bedsteforældre, så er svaret:

”Du er nødt til at arbejde ud fra vejret, og det meste lærer man ud fra sine erfaringer”

”Mine bedsteforældre og min far havde det hårdt. For eksempel når der skulle løftes 50 kilos gødningssække pr håndkraft – i dag løfter man 600 kg sække på en gang. I dag er der generelt ikke så meget manuelt arbejde, så det er lettere og mere effektivt end i gamle dage”.

”Vi har stort set haft Kverneland redskaber på gården gennem de sidste 40 år. Vi har haft plove, harver, såmaskiner og det sidste nye er en gødningsspreder. Vi er meget glade for denne. Servicen er i top, og jeg tror ikke, der er mange firmaer, der kommer ud på en helligdag”.

Udviklingen gør landbruget mere effektivt men også mere sjovt at arbejde med

I dag arbejder Emma, Chris og resten af familien tæt sammen for at få tingene til at køre bedst muligt. Men selvfølgelig har de deres op- og nedture:

” Det kan være udfordrende altid at arbejde sammen, selvom vi det meste af tiden er enige om, hvordan tingene skal gøres, og vi kommer godt ud af det med hinanden. Det er rigtig dejligt at man efter en god, lang arbejdsdag kan tage hjem til sig selv – lige i nærheden”.

”Jeg kan bedst lide at køre med vores gødningsspreder. Det er en sand fornøjelse at anvende noget, som du ved bare fungerer, og som gør livet mere enkelt. At køre korn er også en af mine favorit opgaver. Jeg elsker arbejdet med at køre afgrøderne i hus imens jeg nyder det smukke landskab og at vi får mest muligt ud af de lange, lyse nætter”.

Emmas far, Chris foretrækker at så, da han nyder at se afgrøden blive placeret i et fint såbed.

“Udviklingen i landbruget kommer med stormskridt i form af ny teknologi og nye redskaber. Som for eksempel med vores gødningsspreder. Den har været med til, at vi sparer penge samtidig med at gødningen bliver spredt præcist. Vi har også lige investeret i en ny sprøjte, med GPS styrede sektionsventiler og Boomguide, som er fantastisk. Vi ser virkelig frem til, hvad fremtiden bringer af nye teknologier.”

Bedste oplevelse med din far?

”En af mine bedste oplevelser med min far må være den gang han ikke troede, jeg kunne bakke vores trailer ind i en smal passage. Jeg prøvede og prøvede, og nu gør jeg det så let som ingenting. Hvis nogen (især min far) påstår, at der er noget jeg ikke kan, så er jeg fast besluttet på at bevise det modsatte”.

Kvindelig landmand

At være en 24-årig kvindelig landmand hører til sjældenhederne og det kan også være en udfordring, men Emma er ser lyst på fremtiden:

Emma Foot

Emma Foot

”Nogen gange kan det være en udfordring og en smule skræmmende at være den eneste kvindelige deltager f.eks. i forbindelse med møder. Men jeg tror, at vi efterhånden vil se flere kvinder i landbruget. Jeg elsker mit arbejde og finder det givende. Ind i mellem når jeg bliver spurgt om, hvad jeg laver, kan folk finde på at sige: ”Du ligner slet ikke en landmand”. Det synes jeg er lidt træls! Det er ligegyldigt, hvordan man ser ud eller hvilket køn du har. Hvis du kan gøre det, hvorfor skulle du så ikke”?

”Jeg holder meget af friheden ved at være landmand. Man kan være udenfor i den friske luft, i den smukke natur og følge de forskellige årstiders gang. Det er virkelig et givende job”. 

Skal du have indstillet din Kverneland plov? Ring til vores Service Specialist, Martin og få en pris på: 2143 4915